Refleksioner

 

Med forløbet her ønsker vi, at eleverne får et dybere kendskab til koordinatsystemer. Vi har valgt at tage udgangspunkt i, hvad vi oplevde da vi arbejde med koordinatsystemer i 7. klasse i praktikugen. Opgaverne på denne hjemmeside er ikke afprøvet på eleverne, men måden vi strukturer timen på er tildels. Vi valgte at bygge undervisningsformen op meget traditionelt, således at der først er tavlegennemgang, dernæst opgaveregning, og til sidst reflekterende spørgsmål. Ud fra observationerne af elevernes opgaveregning i praktikugen konkluderede vi, at der var en stor forskel i elevernes niveau. Nogle var ikke klar på at løse opgaverne og andre var ikke udfordret ved opgaverne. For at undgå dette har vi valgt at lave tre forskellige udgaver af hver opgave, nemlig level 1, level 2 og level 3.

 

Overordnet set skal forløbet udfordre alle eleverne i klassen indenfor emnet koordinatsystemer og samtidig bidrage til, at de nærmer sig nogle af de mål som fællesmålene beskriver, og udvikler sig inden for nogle af de kompetencerfelterne, som er beskrevet i "kompetenceblomsten fra KOM-rapporten"*

 

Et trinmål efter 6. klasse lyder blandt andet:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning.”**

Dette er altså, hvad man kan forvente, at eleverne i 7. klasse allerede kan, og dette er netop begrundelsen for, at vi kan antage, at de kender basalt til kooordinatsystemet i forvejen, og at vi ikke behøver at starte fra bunden.

 

Trinmål efter 9. klasse lyder blandt andet:

”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at…”:

-”..forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable.”

-"..anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer"

-”..bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer grafisk.”

-"..arbejde med koordinatsystemer og forstå sammenhængen mellem tal og geometri"

-"..opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetencer)" 

-".. indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)"

-"..kende til forskellige hjælpemidler, herunder IT, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence)***

 

Formålet med de forskellige dele

Tavlegennemgang: formålet med tavlegennemgangen er, at alle elever opnår en vis forståelse for det emne der arbejdes med. At der bliver sat nogle begreber og metoder på plads, således at læreren under opgaveregningen ikke skal forklare det samme igen og igen til flere forskellige elever.

Opgaveregning: formålet med opgaveregningen er, at eleverne bliver fortrolige med emnet og metoderne, og udvikler deres faglige kompetencer indenfor emnet. opgaverne kan desuden, hvis der er mulighed for det, løses på computer, og således vil eleverne også udvikle deres hjælpemiddelkompetence. Der er lavet opgaver indenfor tre forskellige emner med forskellig sværhedsgrad. Inden for hvert emne er der tre levels, og det er op til den enkelte elev efter tavlegennemgangen, at vurdere, hvor godt han eller hun har forstået stoffet. Valget skal foretages udfra, hvor godt man har forstået gennemgangen på tavlen, og i lærervejledningen og i elevmenuen er det beskrevet nærmere, hvordan eleven finder ud af, hvilket level, der bør vælges. Eleven skal selv foretage valget, da vi mener, at det er sundt for eleverne at reflektere over, hvor meget eller lidt de har forstået af det gennemgåede stof, for på den måde at blive opmærksom på eget niveau.

Reflekterende spørgsmål: formålet med de reflekterende spørgsmål er, at eleverne tænker over deres nye viden og formulerer sig omkring det, således at de lærer at udtrykke sig matematisk og bruge matematiske begreber rigtig. Dette udvikler altså deres kommunikationskompetence. At eleverne gør det med deres sidemakker betyder, at de ikke nødvendigvis vil være på samme niveau, hvilket vi fra kooperativ læring ved kan være hensigtsmæssigt i en læringssituation. Den svagere elev vil lære noget af, at lytte til den stærkere elev, og den stærkere elev vil lære af at hjælpe den svagere elev.

 

Andre refleksioner

Vi har, uden resultat, forsøgt at skærpe adgangen til facitlisten, så det kun er læreren, der kan komme ind på siden. Dette ville helt klart være hensigtsmæssigt, da eleverne dermed ikke ville have mulighed for at hente løsninger direkte på siden.

Vi har forsøgt at gøre hjemmesidens opbygning så enkel og let betjenelig som muligt. Vi har derfor begrænset antallet af overflødige forstyrrende elementer og forsøgt at holde os til en lang bjælke i midten på alle sider og undersider med information og opgaver. Hertil har vi dog gjort os nogle overvejelser om målgruppen for hjemmesiden, nemlig elever i folkeskolen i alderen 12-15, og udseenet måtte derfor ikke gå hen og blive for kedeligt simpelt. Det har vi forsøgt at opveje med nogle sjove billeder på siderne med elevopgaver.

 

 

*KOM-rapporten er udgivet af uddannelsesstyrelsen i 2002. Den beskriver matematisk faglighed ud fra kompetence begrebet. Disse kompetencer er også indskrevet i trinmålene.

**Fælles mål 2009, Matematik, Faghæfte 12 - side 7

***Fælles mål 2009, Matematik, Faghæfte 12 - side 9